Et lån kan være fornuftigt, men bør overvejes nøje

Der kommer tidspunkter i alle vores liv, hvor det ville være rart med lidt flere penge på kontoen. Det kan være, at man gerne vil give børnene en ekstra stor julegave eller invitere kæresten på drømmerejsen. I sådan et tilfælde kan det være nødvendigt at låne sig til pengene og det kan være en god mulighed at have, men man bør dog overveje det nøje, før man ansøger. Alt for mange mennesker, særligt unge, bliver lokket af reklamer og løfter om billige lån og kommer dermed ud i en gæld, som de ikke kan betale.

Et kviklån er hurtigt og nemt, men er det også fornuftigt?

De senere år er det blevet både nemmere og hurtigere at få et lån. Mange virksomheder tilbyder de såkaldte kviklån online og det tager ikke mere end fem minutter – både at ansøge og få svar. Man kan underskrive med NemID og have pengene på sin konto inden for meget kort tid. Er det fornuftigt at tage et kviklån? Det kan man spørge sig selv om, men faktum er, at renten på disse lån er tårnhøje. Langt højere end den ville være, hvis man fik et lån eller en kassekredit af banken. Banken kræver dog en del flere kriterier i forhold til sikkerhed opfyldt og det er måske ikke muligt for alle at få et lån igennem dem.

Læg et budget for fremtiden, hvis du ønsker at låne penge

Om du ender med at låne penge af familie eller venner, banken eller en online virksomhed, så bør du altid lægge et budget for, hvornår og hvordan du betaler pengene tilbage. Når du lægger budgettet vil du måske endda begynde at overveje, om det at tage et lån nu også er det rigtige valg. Det er nemlig nemt at blive lokket af de gode tilbud på lån, men når man regner tallene efter, så er det ikke altid fornuftigt, når det bliver skrevet ned på papiret. Man bør derfor altid overveje grundigt, om et lån passer ind i ens økonomi og om det er en fornuftig beslutning.